Vi er så heldige at have mulighed for at låne sommerhus i Rødby, så den 29/12 tog vi afsted.
Dagene blev brugt på gåture, kreative sysler, kagebagning, film, wii, spabad og leg. En enkel tur i biffen blev det også til. Vi var inde og se "radisserne". Sød film som fangede hele familien.
Drengene sidder spændt og hepper på at spabadet skal blive fyldt op.
Nytårsaften pyntede vi fint op, spiste god mad, fyrede fyrværkeri af og råhyggede. Stemningen var i top, og det var super hyggeligt, selvom vi bare var os 4. Sebastian holdt sig vågen til at hoppe med ind i det nye år sammen med sine forældre. Det er dejligt når børnene når en alder, hvor de kan sove længe om morgenen, efter at have været sent oppe:) Tiden fløj afsted, og vi snakker allerede om hvornår vi skal holde ferie igen.
I Øvrigt fik drengene filmen "inderst inde" på dvd i julegave. Siden vi så den første gang hele familien, blev det en tradition, at i hvert fald Alexander, så filmen mindst en gang om dagen resten af ferien. Den gik rent ind hos os alle, og hver især har vi fået nogle gode/søde/sjove pointer med os fra den. Dejlig film.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar