Det er lørdag... Og hvad skal vi dog finde på?? Vi trænger til at komme lidt ud.. Pludselig kommer jeg i tanke om den app, som jeg havde på min gamle telefon, og som vi har prøvet en enkelt gang før "geocaching" . Det er det vi gør,
Jeg fortæller drengene at vi skal på skattejagt i skoven, og at de skal finde noget skattejagtsudstyr. De pakker en taske med små figurer, fordi jeg forklarer dem, at hvis vi er heldige, kan det være vi finder en skat med mulighed for at bytte skatten, for noget man selv har taget med.
Ud over et par små figurer har vi vand med, en kikkert og 3 stykker chokolade, som er vores egen præmie til os selv, når vi finder skatten.
Så er vi klar!!
Det bliver noget af en stroppetur ind i vildnæsset i skoven. Især for Alexander. Vi kan hele tiden se retningen og afstanden på telefonen. Da vi nærmer os får vi et hint om, at skatten er gemt ved et stort træ. Sebastian opdager skatten i et hul i stammen.
Ganske rigtigt ligger der nogle småting i skatten, og drengene vælger noget de gerne vil have med sig hjem, og hvad de vil bytte med.
Vi tager os en tiltrængt pause med vand og chokolade inden hjemturen.
Da vi kommer hjem beslutter vi os for at tjekke os selv efter for flåter, da jeg opdager en der kravler på min arm. Jeg har en mere, Sebastian 2 og Alexander 8 !!!!!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar