Det var med spænding vi steg ud af bilen, og satte nøglen i låsen på huset. Ødegården ligger nemlig så langt ude i skoven, at der ikke findes en adresse. Vi håbede derfor meget på, at vi havde fulgt vejbeskrivelsen rigtigt.:)
Heldigvis havde vi fundet det rigtige sted, og vi gik straks i gang med at udforske huset og den store grund.
Dagene på Ødegården bød på mange nye oplevelser for os alle sammen. I skovene omkring huset var skovbunden fuldstændig dækket af blåbær. Hold da op hvor vi fik plukket mange af dem!! Vi har aldrig spist SÅ mange blåbær på en uge:) Vi fik da også plukket lidt til fryseren derhjemme.
Til ødegården hørte der også en lille robåd med. Vi prøvede kræfter med lidt fiskeri, men må nok erkende, at vi ikke har den fjerneste ide' om hvad vi laver. Det blev i hvert fald ikke til andre fisk på grillen, end dem vi kunne købe i supermarked... Men hyggeligt var det nu alligevel.
Et par køreture blev det også til i løbet af ugen. Dels lå der en badesø i nærheden, hvor vi kunne køle os ned på de varme dage. Her kunne man også købe sig til et bad, så der var vi lige forbi et par gange.
Når vi nu var i nærheden skulle vi jo selvfølgelig også en tur i Astrid Lindgrens verden for at hilse på Pippi, Emil og alle da andre.
En tur på Elgsafari blev det også til på vejen hjem til Danmark. Disse 2 oplevelser vil jeg også gerne fortælle mere om.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar